Bjørns Naturtjeneste: 2013

Tjæreby hede, Roskildes fredede lynghede

Kaj Hansen som er vokset op i Tjæreby har skrevet til lokalhistorisk arkiv om sit liv. Han tilbød os afsnittet om Tjæreby hede, den fredede lynghede i randen af Tune Lufthavn, som er beskrevet på DNs hjemmeside om fredninger http://dn.dk/Default.aspx?ID=25348
Det tar vi imod med glæde, blandt andet fordi fortællingen opklarer mysteriet om de afvigende årstal.

Teksten er også sat ind på hjemmesidens beskrivelse af Tjæreby hede under "kulturhistorie". Da fredningshjemmesidens tekstboks fungerer dårligt med google chrome, får I hele teksten her. Links til fredningskendelse mm må man finde på hjemmesiden (http://www.fredninger.dk/?id=1684)..

Tjæreby Hede er fredet som hedelandskab i 1921, og dengang voksede der faktisk endnu lyng på det cirka 230 x 60 m lille areal. Dét er helt væk nu, og fredningen har mest fredningshistorisk interesse: I 1921 havde man ikke lært at frede mod naturlige udviklinger. Uden pleje bliver et hedelandskab af sig selv til skov.

Landskabet

Tæt træbevokset areal i udkanten af Københavns Lufthavn Roskilde (Tune lufthavn).

Plantelivet

Birk, pil, skov-fyr, bøg, eg, rødgran, hindbær og diverse andet krat har helt fortrængt lyngen.

Kulturhistorie

At man så sent som i 1921 på dette sted kunne frede et hedelandskab ”helt bevokset med et tæt lyngtæppe”, er et sent vidnesbyrd om det faktum at store dele af det fede sjællandske landbrugsland faktisk gennem forhistorisk og historisk tid har været brugt så intensivt at jorden, inden kløverdyrkningens og kunstgødningens tid, blev udarmet for næringsstoffer. Markerne manglede kvælstof og de overgræssede overdrev sprang i lyng. At ”Hedeland” hedder hedeland er ikke kun fordi ”hede” på gammelt sprog kunne betyde træløs slette, uanset om der voksede dværgbuske eller ej. (I dag er situationen den modsatte: Landskabet er ved at kvæles i kvælstof, så de mest grådige plantearter udkonkurrerer de andre, og brændenælder, draphavre, bynke, dominerer.)

Fra Kaj Hansen, Kong Valdemarsvej, Roskilde, har vi modtaget følgende levnedsbeskrivelse:

"Kimen til Tjæreby Lyng blev lagt da Ny Vor Frue Kirke i 1910 fik en ny præst der hed V.D. Hansen. Denne præst skulle vise sig at blive en virkeligt kreativ person for sognet. Da præsten i 1912 var ude at se det store træløse tæppeblomstrede lyngområde sydøst for Tjæreby, som var resterne af den oprindelige vegetation for trekantområdet Roskilde-Taastrup-Køge, fik V.D. Hansen idéen til at lave et naturreservat, dels for at bevare naturlyngen, men også for at få et mødested til fester og lign. for omegnens beboer.

Han henvendte sig til lodsejeren, som hed Mads Lars Madsen, denne var med på ideen og på privat plan fredede de et stykke jord, fandt en stor sten på området, hvor de selv indhuggede følgende: HEDEN FREDET 1912.

Efter hvad min far har fortalt mig, købte præsten året efter grundstykket af lodsejeren og V.D. Hansen var dermed grundejer. Derefter begyndte Pastoren at organisere en randtilplantning omkring hele området. Jeg har hørt, at han skulle have fået plantet op imod 4 til 5 tusinde planter, lige fra gran, fyr, birk, hindbær til meget andet. Efterhånden begyndte området at vokse til og blive pænt.

I 1921 lykkedes det præsten, godt hjulpet af Christian Sivertsen Falkenhøj og gartner Rønø, at få området rigtigt fredet som det sidste ”naturlyngsområde” på Sjælland og som samlingssted for byens beboere. De gav stedet navnet ”Tjæreby Lyng”, og på dette tidspunkt skulle randbeplantningen være blevet næsten 2 m. højt.

Der er i tidens løb blevet holdt mange møder og arrangementer på Tjæreby Lyng. Bla. afholdte Pastor V D. Hansen kirkelige møder. Ligeledes var der grundlovsmøder, og Vor Frue Gymnastikforening brugte også området. Det sidste arrangement jeg husker der blev holdt og som jeg med til, var da gymnastikforeningen under krigen i 1944 afholdte høstfest. Jeg på dette tidspunkt 14 år. Vi gik fra Forsamlingshuset ud af den nu lukkede Lyngvej til festpladsen, der drak vi kaffe og måske en enkelt øl, der blev sagt nogle pæne ord og sunget er par sange. Derefter gik vi hjem til Forsamlingshuset hvor madkurven ventede og så var der dans bagefter. Fra dette arrangement husker jeg, at det tæppeblomstrende lyngareal var på størrelse med en fodboldbane. Men man glemte bare, at sådan et tilplantet areal løbende skal naturplejes. Udvendigt klarede ploven det, men inde i området bredte beplantningen sig ind mod midten.

I dag er det hele tilgroet og den sidste lyngplante er sikkert kvalt af store træer. Den gamle Lyngvej ud til området er desvære også lukket og lufthavnen er nærmeste nabo. Men, men, men, alligevel, det er synd efter alt det arbejde pastoren har gjort. Og så ”fredet eller ikke fredet”?

Kaj H. Hansen Kong Valdemarsvej 28, Roskilde"

Fredningen og dens pleje

I 1921 havde man ingen ide om at læhegn af fyr og gran hurtigt ville forvandle lyngheden til en nåleskov. Man troede at forbud mod bebyggelse og pløjning ville bevare lyngheden.