tirsdag den 5. juni 2018

Sct. Hans Have laver en række natur- og kulturhistoriske vandreture i og omkring Sct. Hans Have i samarbejde med Roskilde kommunes udvalg for Vækst, Erhverv og Globalisering.
  Jeg guider 2 af dem, og de vil blive annonceret samlet. Her på arrangementssiden kan du få et smugkig på dem.

Naturgræsning – i mose, overdrev og skov

På en kort og hyggelig tur d 1/9 kl 11-13.30 passerer vi bl a 6-7 meget forskellige folde, der har godt af at blive græsset.
Nogle steder er terrænet ujævnt og der kan være fugtigt. Men vi tager det roligt og hjælpes ad - også med at se på planter og svampe.
Madpakkepause undervejs.
Start og slut ved Busstop Vesthospitalet (Bistrup allé) nær Bistrup Bakke 4

Ordentligt fodtøj og ingen barnevogne, men nogenlunde nemt terræn. Husk madpakke og drikkelse.
Hunde er ikke praktisk i dyrefolde.
Turen er en del af Region Sjællands Vandrefestival.