tirsdag den 11. november 2014

Tilbud og ønske – om udviklende samarbejde




Tilbud og ønske – om udviklende samarbejde
Danmarks Naturfredningsforening Roskilde laver en del skovture, kajakture, hyggeture, foredrag, busture, svampeture og meget andet. 
Vi ønsker kontakt med andre deltagere end ”de sædvanlige” naturkendere.
 
Derfor søger vi foreninger og andre faste grupperinger, der vil samarbejde med os om at planlægge og gennemføre målrettede og specielt tilpassede ture.
Det kan fx være 
- afstressende oplevelser i samarbejde med stress-truede
- sanseture i samarbejde med synshandicappede
- botanik, svampe eller ….. andet….. sammen med hjerneskadede, demensramte eller andre handicappede, der behøver særlige hensyn
- aftner med foredrag og demonstration
- vandreture med kørestolsbrugere
- naturplejeaktiviteter med psykisk sårbare, psykisk handicappede eller kriseramte o a, der kan trænge til at bruge kræfter på ”noget andet”.
….. og hvad fantasien og lysten ellers kan drive. 

Vi har stort lokalkendskab i Roskilde og omegn, og stor erfaring i det praktiske og upraktiske omkring arrangering og tilrettelæggelse. Ture kan for den sags skyld også sagtens gå længere væk. Fx med bus.

Vi har mange ideer, og kan trække på et stort netværk af guider, kendere og forbindelser.
 
Danmarks Naturfredningsforening råder over en del materialer og andre midler, der kan styrke arrangementerne.
Kernen i ideen er at arrangementerne udvikles i et fælles samarbejde, udfra de samlede ideer og konkrete ønsker og behov. Derved kan brugere med helt bestemte behov tilgodeses meget præcist, istedetfor at tvivle om et offentligt arrangement egner sig.
De arrangementer vi tænker på, kan være i lukkede grupper eller åbne for andre interesserede, alt efter behov og ønske.

DN  Roskilde ønsker at inspirere flere med naturoplevelser og viden om smørhuller mm.
 
De enkelte guider kan få nogle mere spændende og stimulerende planlægningsprocesser ved at specialdesigne arrangementerne.
Og vi tror at I kan få nogle gode naturoplevelser, og socialt og sundt samvær på andre måder gennem samarbejdet.
Mail til roskilde@dn.dk eller ring til Bjørn Petersen 2982 6512 for en indledende drøftelse af muligheder. 
(se forresten
 www.dn.dk/roskilde  og https://www.facebook.com/DanmarksNaturfredningsforeningRoskilde ) 





tirsdag den 8. juli 2014

Sommerferie

Vi er lige ved at ordne nogle vigtige sager. Men bortset fra det er vi nok lidt sommerferieramte.....

fredag den 10. januar 2014



Styrketræning og pleje af dige på Bolund lidt nord for Risø.

OBS: 2 gange i maj: Både d 4/5 og d 14/5 kl 16-20!
Vel mødt en eller begge gange

Bolund - især stenmuren / stendiget

OBS: 2 gange i maj: Både d 4/5 og d 14/5!
På grund af en fejl i DNs natur-og-miljø-avis er vi nødt til at dubblere turen. 
Vi tager derfor forskud søndag d 4 maj kl 16-20
Lidt træls at det er på Skovens Dag, hvor mange nok er på Boserupgård. Men vi glæder os nu alligevel.

Offentlig styrketræningstur 14. maj kl 16-20




Beskrivelse af hele det fredede område Bolund med strandeng. Inklusiv link til fredningskendelsen:
http://www.fredninger.dk/?id=1675

Ældre omtaler:


Link: August 2012 - med gode billeder
Link: Foromtale 2011